Bidrager Danmark til et splittet Irak?

Hercules C-130 transportfly

Sarah Leah Whitson (Human Rights Watch) har skrevet en glimrende artikel om situationen i Irak netop nu: Why the Fight Against ISIS is Failing. Det er et must-read for alle, der beskæftiger sig med situationen i Irak, Islamisk Stat, Vestens bidrag osv. Du får blandt andet lidt baggrund om, hvorfor sunni-araberne er nøglen til at besejre Islamisk Stat i Irak. Desuden er der nogle gode forslag til, hvordan sunni-inklusionen i Irak kan styrkes.

Her vil jeg trække en tråd, der har direkte betydning for Danmarks transportbidrag: B 122 (Herculesflyet).

“The fragmentation of Iraq’s fighting forces into unaccountable sectarian militias responsible for horrific abuses against Iraqi civilians is part of Iraq’s slide into a broken state that no amount of foreign aid and military intervention will be likely to put back together.”

Det har længe været kendt, at sekteriske militser er et kæmpe problem for at skabe en fælles og effektiv front i Irak mod Islamisk Stat.

Det har været sværere at skabe opmærksomhed omkring, hvordan disse militser bliver støttet og forsynet med våben og andet materiel.

“The Shi’a militias supporting the U.S.-led bombing campaign are armed, funded, salaried, and supported by the Iranians, but also by the Iraqi government, which is in turn armed and funded by Washington. While the U.S. says that its weapons, budgeted at $1.3 billion for 2015, are intended for Iraqi security forces, the reality is that much is ending up in the hands of these militias.”

Og videre:

“The problem is that these militias are carrying out abuses that have only further alienated Sunnis and served as a recruiting tool for ISIS: mass executions of Sunni prisoners, revenge killings following coalition airstrikes against Sunni communities for their alleged support of ISIS, and torture, beheadings and abuses of corpses. In January, witnesses described the execution of 72 Sunni civilians by Shi’a militias in the Diyala province.”

Alt tyder altså på, at USA indirekte støtter de sekteriske militser og dermed er med til at destabilisere situationen i Irak.

Nu er så spørgsmålet: Transporterer Danmarks Herculesfly også våben og andet materiel, som havner hos disse militser?

Det behøver for så vidt ikke være danske våben – B 122 er et meget vidtgående bidrag. Praksis er, at vi flyver rundt mellem forskellige baser i Europa, læsser af på Cypern, hvorefter andre i koalitionen tager over.

Hvis vi ikke kan få fuldstændig sikkerhed for, at vi ikke bidrager til de sekteriske militser, så bør vi trække vores transportbidrag – eller i hvert fald præcisere, hvad og hvem vi vil støtte. Den garanti burde vi have krævet hos vores koalitionspartnere forlængst, men bedre sent end aldrig.


Sarah Leah Whitson er administrerende direktør for Mellemøsten og Nordafrika i Human Rights Watch.

Billedet af C-130J-30 Hercules transportflyet er fra Forsvarskommandoens hjemmeside, hvor du kan læse om Danmarks bidrag til “Operation Inherent Resolve”.