Kobanê er frit – hvad nu?

Hvis det holder i længden, skal vi naturligvis glæde os over, at Islamisk Stat er bekæmpet i byen Kobanê i det nordlige Syrien. Op imod halvdelen af byen er ødelagt og helt uegnet til beboelse, og langt de fleste indbyggere er flygtet ud af byen. Alt sammen har rod i Islamisk Stats fremmarch og helt urimelige adfærd i Syrien. Inden da var området i en “neutral” tilstand, på trods af den syriske borgerkrig.

Jeg sender gode og positive tanker til de hårdt kæmpende styrker i Kobanê – det kræver mod og styrke at stå imod Islamisk Stat. Jeg vil dog ikke lade champagnepropperne springe, men afvente at freden (eller noget der ligner) i og omkring Kobanê viser sig at holde. Imens vil jeg blandt andet overveje, hvad dagens meldinger og begivenheder betyder.

  1. Hvor er Islamisk Stats krigere flygtet hen, og hvordan får vi stoppet dem? Den forfærdelige bevægelse forsvinder ikke, fordi Kobanê er blevet fri for dem. IS har stadig solidt fodfæste mange steder i Syrien og Irak, og det er bestemt ikke nok at bekæmpe dem i de kurdiske områder. Jeg har tidligere rejst spørgsmålet: Hvordan kan “våben til de kurdiske områder” afhjælpe situationen i alle de andre områder, hvor der er væbnede konflikter i Syrien og Irak? Det er ikke nok at jage IS ud af Kobanê – vi skal finde ud af, hvordan vi helt kommer af med IS.

  2. Flere analytikere nævner, at Islamisk Stat ser meget overordnet på sin militære indsats. De er i en guerillalignende form for krig, hvor der hele tiden er fremgang ét sted og tilbageslag et andet. Derfor lader de sig ikke påvirke synderligt af at blive trængt her og der. Så længe de samlet set holder linjen i fronterne, kan de konsolidere sig i kerneområderne; og måske endda udvide disse områder en lille smule. Det er værd at bemærke, at der i det store billede ikke er rykket væsentligt på frontlinjerne, siden koalitionen for et halvt år siden fløj deres første af mere end 2000 bombetogter. Så hvad betyder det reelt for IS, at de i øjeblikket har måtte slippe Kobanê? Koncentrerer de kræfterne om fremgang andre steder? Vender de tilbage senere?

  3. Kobanê ligger i et kurdisk kontrolleret område, hvor flertallet i befolkningen er kurdere. Men det er samtidig et område, som formelt hører under Syrien, og hvor blandt andre FSA (den frie syriske hær) har opbakning i dele af befolkningen. Den syriske koalition har tidligere udtrykt bekymring for, at vestens ensidige fokus på kurderne vil skabe konflikter mellem kurdere (især YPG) og andre militære grupper i den syriske revolution (især FSA). Hvordan tackler kurderne den inkluderende opgave, der ligger foran dem?

  4. Er Kobanê en gylden mulighed for at få FN på banen? Et nyligt offentliggjort studie har vist, at konflikter med tilstedeværelse af FN’s fredsbevarende styrker udvikler mindre vold end tilsvarende konflikter uden FN, med andre bidrag (fx politistyrker) eller med ensidige militærindsatser udefra. Flere parter har efterlyst, at det internationale samfund går ind i Irak og Syrien og sikrer nogle områder. Måske var det værd at overveje som alternativ (eller om ikke andet supplement) til bevæbning af udvalgte parter i konflikterne?

Ud over de nævnte punkter bliver det interessant at følge al-Assads reaktion på situationen. Og vil den syriske koalition (herunder FSA) føle sig og reelt være endnu mere pressede mellem de forskellige parter i borgerkrigen i Syrien?

Der er grund til at vi glæder os, når områder, byer og mennesker bliver befriet fra Islamisk Stats modbydelige regime. Vi må bare ikke glemme, at kampen ikke er slut. Langt fra endda. Det gælder både i Irak og i Syrien.