Fred i Syrien kan være på vej

Staffan de Mistura, the Secretary-General's Special Representative (SRSG) for Iraq briefs press after closed Security Council consultations. UN Photo by Loey Felipe.

Indledende samtaler om fred i Syrien starter 4. maj i Geneve og vil formentlig vare 4-6 uger. FN’s særlige udsending, Staffan de Mistura, har inviteret så mange parter i den syriske konflikt som muligt: Enhver der kan hjælpe med at finde en vej ud af den nuværende situation. Og umiddelbart er jeg behersket optimist, især hvis det internationale samfund bakker op og presser på.

Først lidt om processen i maj. Det vil være bilaterale samtaler med de forskellige deltagere – og altså ikke en egentlige Geneve III-forhandling mellem regering og opposition. De bilaterale samtaler foregår primært på ambassadør- og ekspertniveau, hvor formålet er at få en subjektiv status fra de forskellige aktører: Hvordan ser I situationen netop nu? Det skal munde ud i en rapport fra de Mistura, som forhåbentlig kan få opbakning fra Sikkerhedsrådet og dermed kickstarte en politisk proces for fremtidens Syrien.

Der er sendt invitationer ud til en meget bred kreds af deltagere: “…representatives from the Syrian government and all major opposition currents – including the National Coalition, the National Coordination Commission for Democratic Change, independent Syrian figures, as well as civil society and business representatives. De Mistura will also hold meetings with the ambassadors of the five permanent members of the Security Council, in addition to representatives of the regional states.” [1]

De forrige forhandlinger (Geneve I og II) har vist, at “den syriske opposition” var defineret for snævert, og det skal samtalerne i maj råde bod på. Desuden skal den syriske regering åbne op for forhandlinger om den politiske proces, noget de i tidligere forløb har afvist. Her vil et pres fra Rusland være vigtigt. Der er ikke offentliggjort en liste over deltagere i samtalerne. If. flere kilder er det dog sikkert, at kurdiske PYD (Det Demokratiske Enhedsparti) for første gang er inviteret til Geneve. [2] Islamisk Stat og Jabhat al-Nusra er ikke inviteret med, men if. FN’s talsmand Ahmad Fawzi vil der være “those who have relationships with them and, those who can communicate with them”. [3]

Jeg ser på dette setup med optimisme, fordi de Mistura favner bredt og inkluderende.

Fx er kurderne med, og der er sikret kontakt til IS og Nusra – alle er væsentlige spillere på den syriske bane. Desuden starter processen bilateralt, hvilket altid er godt i en fredsproces. Der er tegn på opbakning fra eksterne parter (fx Rusland). Og endelig skal man ikke underkende, at der er ved at opstå en vis træthed blandt de stridende parter. Konflikterne er flere steder lokalt inde i et dødvande, hvor soldater kigger op fra hver sin skyttegrav og tænker: “Hvor længe gider vi blive ved?”

Det vil være mit budskab til danske politikere, inden ethvert internationalt perspektiv drukner i valgkampsstrategi og hjemlig andedam: Sæt fuld skrue på opbakningen til Staffan de Mistura, og læg maksimalt pres på de involverede parter i de kommende samtaler. Der skal gang i den politiske proces, så befolkningen i Syrien kan få fred og komme i gang med at bygge op igen.

Kilder

[1] http://syrianobserver.com/EN/News/29085/De_Mistura_Hold_Bilateral_Consultations_in_Geneva

[2] http://kurdishquestion.com/index.php/kurdistan/west-kurdistan/breaking-news-pyd-invited-to-geneva-3-on-syria.html

[3] http://www.unmultimedia.org/radio/english/2015/04/syria-talks-to-start-with-whoever-has-answer-says-un/

Foto: UN Photo by Loey Felipe

Ansvaret for attentatet i Al-Hasakah

Luftfoto af Al-Hasakah. Fra https://archive.org/details/AlHasakah

Beretninger fra en krigsramt region har altid mange udgaver. Det er kun sjældent, vi herhjemme får mere end én. Og vinklinger som komplicerer billedet af “de gode og de onde”, “vinderne og taberne”, “sort og hvid”, har ikke en chance. Her er en anderledes situationsrapport fra det nordøstlige Syrien…

Navnet er Bafi Shayar. Han er kurdisk journalist og arbejder for det oppositionsvenlige Al-Hasakah Today nyhedsnetværk. For en uges tid siden blev han interviewet af Syria Direct.

Baggrunden er, at der den 20. marts eksploderede to bilbomber i byen Al-Hasakah. Det skete under fejringen af det kurdiske nytår (“Nowruz”). Det var et forfærdeligt og tragisk attentat, og næsten 40 mennesker mistede livet. I løbet af det næste døgn var det fastsat ved mediernes dom, at Islamisk Stat stod bag.

Faktisk havde Islamisk Stat ikke officielt taget ansvaret for eksplosionerne. Det plejer de ellers altid at gøre, når de står bag – det er en næsten automatisk del af deres propaganda. Er det en fejl? Har de skiftet medietaktik i forhold til Al-Hasakah? Eller står der i virkeligheden andre bag bomberne?

Bafi Shayar har intet endeligt svar på de spørgsmål. Til gengæld understreger han, at uanset hvad så er sikkerheden i Al-Hasakah kurdiske YPG’s ansvar; og at hændelsen fandt sted i en del af byen, der ellers betragtes som meget sikker.

Han beretter også om en indgroet mistillid til YPG og PYD blandt de lokale. De kurdiske gruppers periodevise samarbejde med regimet er ikke velset – og der er mange historier om, at YPG har fordrevet folk fra nogle af de landsbyer, de har erobret og i nogle tilfælde overdraget til regimet. Var bomberne i virkeligheden en kærkommen afledning fra disse historier? Og havde YPG eller regimet andel i attentatet? Sådan spørger de hinanden rundt omkring i Al-Hasakah.

Dermed er det lokale forhold til PYD og YPG meget dobbelt. På den ene side har de kurdiske styrker været stærkt medvirkende til at presse Islamisk Stat ud af byen og en del omkringliggende landsbyer. På den anden side ses de som nogle, der hytter deres eget, kurdiske skind – og det falder ikke altid sammen med den syriske revolutions interesser og mål.

Sådan ser verden i Al-Hasakah altså også ud netop nu – hvis man spørger en kurdisk journalist med oppositionsbriller på. Og Islamisk Stat har stadig ikke (16.4.2015) taget ansvaret for bomberne.

(Læs hele interviewet her: http://syriadirect.org/news/kurdish-journalist-ypg-‘responsible’-for-nowruz-bombing)

Kobanê er frit – hvad nu?

Hvis det holder i længden, skal vi naturligvis glæde os over, at Islamisk Stat er bekæmpet i byen Kobanê i det nordlige Syrien. Op imod halvdelen af byen er ødelagt og helt uegnet til beboelse, og langt de fleste indbyggere er flygtet ud af byen. Alt sammen har rod i Islamisk Stats fremmarch og helt urimelige adfærd i Syrien. Inden da var området i en “neutral” tilstand, på trods af den syriske borgerkrig.

Jeg sender gode og positive tanker til de hårdt kæmpende styrker i Kobanê – det kræver mod og styrke at stå imod Islamisk Stat. Jeg vil dog ikke lade champagnepropperne springe, men afvente at freden (eller noget der ligner) i og omkring Kobanê viser sig at holde. Imens vil jeg blandt andet overveje, hvad dagens meldinger og begivenheder betyder.

  1. Hvor er Islamisk Stats krigere flygtet hen, og hvordan får vi stoppet dem? Den forfærdelige bevægelse forsvinder ikke, fordi Kobanê er blevet fri for dem. IS har stadig solidt fodfæste mange steder i Syrien og Irak, og det er bestemt ikke nok at bekæmpe dem i de kurdiske områder. Jeg har tidligere rejst spørgsmålet: Hvordan kan “våben til de kurdiske områder” afhjælpe situationen i alle de andre områder, hvor der er væbnede konflikter i Syrien og Irak? Det er ikke nok at jage IS ud af Kobanê – vi skal finde ud af, hvordan vi helt kommer af med IS.

  2. Flere analytikere nævner, at Islamisk Stat ser meget overordnet på sin militære indsats. De er i en guerillalignende form for krig, hvor der hele tiden er fremgang ét sted og tilbageslag et andet. Derfor lader de sig ikke påvirke synderligt af at blive trængt her og der. Så længe de samlet set holder linjen i fronterne, kan de konsolidere sig i kerneområderne; og måske endda udvide disse områder en lille smule. Det er værd at bemærke, at der i det store billede ikke er rykket væsentligt på frontlinjerne, siden koalitionen for et halvt år siden fløj deres første af mere end 2000 bombetogter. Så hvad betyder det reelt for IS, at de i øjeblikket har måtte slippe Kobanê? Koncentrerer de kræfterne om fremgang andre steder? Vender de tilbage senere?

  3. Kobanê ligger i et kurdisk kontrolleret område, hvor flertallet i befolkningen er kurdere. Men det er samtidig et område, som formelt hører under Syrien, og hvor blandt andre FSA (den frie syriske hær) har opbakning i dele af befolkningen. Den syriske koalition har tidligere udtrykt bekymring for, at vestens ensidige fokus på kurderne vil skabe konflikter mellem kurdere (især YPG) og andre militære grupper i den syriske revolution (især FSA). Hvordan tackler kurderne den inkluderende opgave, der ligger foran dem?

  4. Er Kobanê en gylden mulighed for at få FN på banen? Et nyligt offentliggjort studie har vist, at konflikter med tilstedeværelse af FN’s fredsbevarende styrker udvikler mindre vold end tilsvarende konflikter uden FN, med andre bidrag (fx politistyrker) eller med ensidige militærindsatser udefra. Flere parter har efterlyst, at det internationale samfund går ind i Irak og Syrien og sikrer nogle områder. Måske var det værd at overveje som alternativ (eller om ikke andet supplement) til bevæbning af udvalgte parter i konflikterne?

Ud over de nævnte punkter bliver det interessant at følge al-Assads reaktion på situationen. Og vil den syriske koalition (herunder FSA) føle sig og reelt være endnu mere pressede mellem de forskellige parter i borgerkrigen i Syrien?

Der er grund til at vi glæder os, når områder, byer og mennesker bliver befriet fra Islamisk Stats modbydelige regime. Vi må bare ikke glemme, at kampen ikke er slut. Langt fra endda. Det gælder både i Irak og i Syrien.

Khorasan-gruppen: Om spin og propaganda i Syrien

Sig mig en gang: Er det ikke Islamisk Stat, vi kæmper imod?!?

I de seneste dage har vi kunnet læse, at amerikanske fly har bombet Khorasan-gruppen i Syrien. Her er det fx DR Nyheder den 6. november 2014:

USA har gennemført en række droneangreb i Syrien, rettet mod al-Qaeda-gruppe[…]I en udtalelse fra USAs Centralkommando hedder det, at Khorasan-gruppen har været udset som mål, fordi disse aktive al-Qaeda-folk udnytter konflikten i Syrien til at ramme vestlige interesser.

Da vi sikkert fra tid til anden vil høre medierne omtale en gruppe med navnet Khorasan, er det på sin plads at stoppe op og stille det helt rimelige spørgsmål: Hvem er Khorasan-gruppen?

Der var ingen, som havde hørt om en sådan gruppe i Syrien før den 23. september 2014. Og efter nogle dages hype omkring gruppen, har den været stort set usynlig – lige indtil de dukkede op igen den 6. november 2014. Og hvis du spørger de lokale i Syrien, er der formentlig stadig ingen, der har hørt om gruppen.

Hvordan kan den så fremkalde amerikanske drone-angreb? Og hvad er det lige med de to datoer?

Den 23. september havde USA netop indledt bombetogter over Syrien. Det var ikke nogen nem beslutning. Islamisk Stat er nok en modbydelig opfindelse, men den er næppe en trussel, der berettiger til bombeangreb uden mandat fra enten FN eller Syrien.

Hvis amerikanerne ville bombe i Syrien, havde de altså brug for en fjende, der var en trussel mod USA selv. Så dagen efter de første flyvninger over Syrien, kunne den kritiske og dybdeborende presse citere amerikanske militærkilder for, at bombningerne var et forsvar mod umiddelbare trusler om terrorangreb i USA og Vesten i øvrigt. Truslerne kom fra en al-Qaeda kerne-gruppe: Khorasan-gruppen.

Det viste sig hurtigt, at faren ikke var så overhængende, som de første meldinger lød på. Desuden var det svært at få verificeret de amerikanske kilder – og at der overhovedet fandtes en sådan gruppe. Måske er det derfor, vi ikke har hørt om flere angreb på Khorasan-gruppen siden den første dag.

Lige indtil 6. november. Her var der i første omgang forlydender om, at USA havde angrebet grupperne Ahrar al-Sham (del af Islamisk Front) og Jabhat al-Nusra (al-Nusra Fronten) – med civile tab til følge. Det blev hurtigt fulgt op fra amerikansk side: Der var kun foretaget angreb på Khorasan-gruppen – hvor man blandt andet havde haft held med at slå en fransk bombespecialist ihjel.

Men hov: Fandt vi nogen sinde ud af, om gruppen overhovedet eksisterer? Hmm…

Det eneste, vi ved med sikkerhed er, at amerikanerne har trukket “Khorasan-kortet” to gange: Første gang for at godtgøre igangsætningen af bombninger i Syrien, og anden gang for at godtgøre bombninger af al-Qaeda-relaterede grupper uden for Islamisk Stat – muligvis med civile tab til følge.

Og den vestlige presse bider på i stor stil. Den formodede død af en fransk bombemand trækker de store overskrifter, mens stort set ingen nævner de formodede civile ofre. Flere uafhængige analytikere afviser eksistensen af Khorasan og fremhæver, at Jabhat al-Nusra trænger frem i det vestlige Syrien på bekostning af (blandt andre) amerikansk støttede oprørsgrupper. Det hører vi heller ikke meget om.

Så hvem er Khorasan-gruppen? I virkeligheden burde vi spørge: Hvad er Khorasan-gruppen? Det er efter alt at dømme en opfindelse i den amerikanske central-administration – et fjendebillede, der kan bruges til at forklare og forsvare angreb i Syrien. Det er et udtryk for den umiddelbare trussel om terrorangreb i Vesten, kerne al-Qaeda, en ondskab der overgår selv Islamisk Stat.

Ja, der findes al-Qaeda-relaterede grupper i Syrien. Ja, der sidder sikkert terrorister rundt omkring i Syrien med store drømme om terrorangreb på vestlige mål. Men Khorasan-gruppen? Den findes næppe i virkeligheden.

Hvis du vil læse mere…

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/11/06/1106195453.htm
http://syriahr.com/en/2014/11/coalition-warplanes-strike-jabhat-al-nusra-and-ahrar-al-sham-hqs/
http://www.aljazeera.com/news/middleeast/2014/11/us-led-air-raids-target-syria-rebel-groups-2014116123052671427.html
http://edition.cnn.com/2014/11/06/world/meast/syria-crisis/index.html?hpt=hp_t2
https://firstlook.org/theintercept/2014/09/28/u-s-officials-invented-terror-group-justify-bombing-syria/