Så skete det! Jeg nåede ét af mine mål for 2020. For i år skulle det være: Jeg ville indspille nogle af mine egne sange.
“Kom her” skrev jeg tilbage i 2009. Den søde længsel efter kærligheden, efter nærhed og tryghed og den anden. Det er ikke en voldsomt kompliceret sang, men jeg har altid godt kunnet lide den. Håber også du kan 🙂
Og så skal der lige gå en kæmpe tak til Jens Ottosen, Hernings sejeste musiker. Han er en stor del af, at det overhovedet har været muligt at komme hertil. Vi mødtes en dag i Jens’ eget Big Yellow Music, og så gik det ellers stærkt. Han havde en masse super gode ideer til arrangement og teknik, og vupti – så var nummeret stort set indspillet.
Jeg lagde vokal og guitar ind. Derefter stod Jens for bas, keyboard, synth og programmering, imens han styrede teknikken. Efterfølgende har han også produceret, mikset og stået for mastering. Og så var det i øvrigt mega hyggeligt 🙂
Jeg håber, vi kan lande mere af mit eget materiale på et tidspunkt. Indtil da kan du trygt tjekke Jens’ eget SnowLark ud. Det er altså ret fedt.