Klar til sommerture

Du danske sommer – vi er klar! Teltet bestod regnvejrsprøven efter en grundig imprægnering. Badetøj og faktor 30 ligger side om side med uldundertøj og vandrestøvler. Og de nødvendige rejsedokumenter er klar til afgang. Præcis lige som os.

Det har ellers en del år på bagen, teltet. Så jeg var lidt betænkelig, da vi satte det op i farfars dejlige have. Men der var jo ikke andet at gøre end at vente og se.

Og det holdt heldigvis! Regnen kom, jeg kiggede ind, og der var kun et par dråber hist og her. Regnen blev ved, og det var stadig tørt og fint. Og nu, efter næsten et døgn med byger, er konklusionen klar: Eureka! Sommeren kan bare komme an.